Vejnettes historie

Lidt om vejnettets historie, i Danmark.

Statsmagten har siden oldtiden interesseret sig for vejbygning. Det første sted man finde noget i lovgivningen om veje,
er i kong Eriks sjællandske lov fra det 12. århundrede og Valdemar Sejrs jyske lov fra 1241, heri er visse bestemmelser om vejbygning og vedligeholdelse.

I de følgende århundrede anlagdes de såkaldte “kongeveje”, som først i 1737 blev der åbnet for almindelige trafik .
I 1747 hvor Frankrig opretter den polytekniske læreanstalt, begynder så småt og komme lidt system i bygningen og vedligeholdelsen af vejnettet, og det er først i sidste halvdel af det 18 århundrede, at det danske vejvæsen opstår.
Og i 1764 får kong Frederik den femte den franske overingeniør, Jean Marmillod til Danmark, som forestår den første egentlig vejbygning. Da han forlade landet i 1775 overtages arbejdet af løjtnant Rosenberg og i 1778 nedsættes en general vejkommission til at lede arbejdet.
Vejnettes var delt i 3 klasse, næsten som man kender det i dag, hovedveje, amtsveje og biveje. Nyanlægget og vedligeholdelsen var i starten mest aflønningen i naturelarbejder. Men i 1841 kom en forordning, som sagde at skulle bortfalde, og vedligeholdelsesarbejdet på hovedvejene, skulle laves af faste vejmænd, og efterhånden kom der så amtsvejinspektører og vejassistenter.
Mange af de hovedveje vi kende i dag blev faktisk allerede anlagt dengang, de er dog blevet udbygget.

I vejloven af 21 Juni 1867 tillægges det ministeriet myndighed til at føre tilsyn med de under amtsrådenes administration hørende veje. og omkring dette tidspunkt komme overvejinspektørende til.