Vejnettes historie

Lidt om vejnettes historie

I korte træk.

Statsmagten har siden oldtiden interesseret sig for vejbygning. Det første sted man finde noget i lovgivningen om veje,  er i kong Eriks sjællandske lov fra det 12. århundrede og Valdemar Sejrs jyske lov fra 1241, heri er visse bestemmelser om vejbygning og vedligeholdelse.
I de følgende århundrede anlagdes de såkaldte “kongeveje”, som først i 1737 blev der åbnet for almindelige trafik .
I 1747 hvor Frankrig opretter den polytekniske læreanstalt, begynder så småt og komme lidt system i bygningen og vedligeholdelsen af vejnettet, og det er først i sidste halvdel af det 18 århundrede, at det danske vejvæsen opstår.
Og i 1764 får kong Frederik den femte den franske overingeniør, Jean Marmillod til Danmark, som forestår den første egentlig vejbygning. Da han forlade landet i 1775 overtages arbejdet af løjtnant Rosenberg og i 1778 nedsættes en general vejkommission til at lede arbejdet.
Vejnettes var delt i 3 klasse, næsten som man kender det i dag, hovedveje, amtsveje og biveje. Nyanlægges og vedligeholdelsen
var i starten mest aflønningen i naturelarbejder. Men i 1841 kom en forordning, som sagde at skulle bortfalde, og vedligeholdelsesarbejdet på hovedvejene, skulle laves af faste vejmænd, og efterhånden kom der så amtsvejinspektører og vejassistenter.

Mange af de hovedveje vi kende i dag blev faktisk allerede anlagt dengang, de er dog blevet udbygget.

I vejloven af 21 Juni 1867 tillægges det ministeriet myndighed til at føre tilsyn med de under amtsrådenes administration hørende veje. og omkring dette tidspunkt komme overvejinspektørende til.


Her ses en typisk vejinspektør-uniform fra 1856.

Velkommen til Polsterbo.

Mit navn er: Torben Bank Sørensen. og jeg bor i Vejle, i et hus ved navn Polsterbo, som komme af bæk ved navn Polsterbæk, som udspringer i haven, så deraf navnet på dette websted.

Jeg har arbejdet seriøst med slægtsforskning siden år 2000, men jeg har altid været interesseret i gamle billeder, og har derfor en del.
Jeg startede med mine egen slægter, ja i flertal.

Det vil sige mine forældre, som er mine adoptivforældre og så er der min biologiske slægt, at jeg var adopteret har jeg altid vist, så længe jeg kan huske, og hvis mit efternavn skulle være her fra, så ville det være Rasmussen.